tandlægeskræk

Tandlægeskræk er et problem, som mange personer i alle aldre døjer med i dag. Årsagen til denne tandlægeskræk kan skyldes adskillige faktorer, men nogle af disse faktorer skyldes myter eller gamle behandlingsmetoder, som slet ikke benyttes den dag i dag. Du bør læse følgende gode råd for at få afkræftet disse myter, så du forhåbentlig en dag kan blive fri for tandlægeskræk og gå trygt til tandlægen uden bekymringer.

Husk på, at din tandlæge vil dine tænder det bedste

Personer med tandlægeskræk har tendens til at udsætte eller helt undlade at tage til de regelmæssige tandeftersyn. Det gør det umuligt for tandlægen at følge med i tændernes sundhedstilstand og blandt andet forebygge mod tandsygdomme og tandproblemer. Det ved de fleste personer godt, og af den grund bliver de i forvejen nervøse personer endnu mere nervøse ved tanken om tandlægens dømmende blikke som følge af for få eller ingen tandeftersyn. Her bør du huske på, at din tandlæge vil dine tænder det bedste og undersøger samt behandler alle personer uanset tændernes sundhedstilstand.

Du kan selv gøre meget for dine tænder

Du kan dog selv skabe en bedre sundhedstilstand for dine tænder, hvis du sørger for at have en grundig tandrutine derhjemme med to gange daglig tandbørstning, som suppleres med brug af tandtråd eller tandstikker én gang om dagen. En grundig tandrutine medfører dog ikke, at du kan undgå at tage til de regelmæssige tandeftersyn, men din grundige tandrutine vil mindske risikoen for, at du har brug for tandbehandlinger hos tandlægen.

Tag en snak med din tandlæge

Det er også en stor hjælp at informere din tandlæge om din tandlægeskræk. På den måde bliver eksempelvis din opmærksomme tandlæge fra Aalborg i stand til at tilpasse tandlægebesøget efter dine præferencer, så tandlægebesøget på mindst mulig vis fremprovokerer din tandlægeskræk endnu mere.

Få oplysninger om tandlægebesøget

Nervøsitet i forbindelse med tandlægeskræk kan også opstå på grund af manglende oplysninger om, hvordan selve tandlægebesøget kommer til at forløbe. Det er af den grund en stor fordel at få præcise oplysninger om, hvordan undersøgelsen eller behandlingen kommer til at foregå, så det således er muligt at undgå ubehagelige overraskelser.

Frygt ikke smertefulde behandlinger

I gamle dage var det næppe sjovt at skulle til tandlægen for at få hevet en tand ud uden bedøvelse. Denne smerte er der ingen grund til at frygte længere, da du i dag bliver bedøvet gennem lokalbedøvelse eller andre typer bedøvelse, så du ikke kan mærke den smertefri behandling af din tand.

Tandlægerne Nørregade 19
Nørregade 19
9000 Aalborg
98 12 19 72