Dyrlæge

Uanset om det blot er i forbindelse med det årlige sundhedstjek ved dyrlægen eller om det skyldes dit kæledyr er kommet til skade, så er en tur til din lokale dyrlæge i København ofte en stressende oplevelse for dit kæledyr. De mange underlige lugte, lyde, indtryk, mennesker og dyr kan virke overvældende for dit kæledyr, som derfor reagerer uhensigtsmæssigt i situationen.

Dog kan du som ejer gøre dit for, at dit kæledyr får et mere stressfrit og behageligt dyrelægebesøg.

Transporten til dyreklinikken og tiden i venteværelset

Hvis dit kæledyrs størrelse tillader det, så kan du med fordel anvende en transportkasse, når du skal transportere dit kæledyr til dyrlægen. Udover at transportkassen fysisk kan distancere dit kæledyr mod andre dyr ved dyrelægen, så kan transportkassen have en beroligende effekt på dit kæledyr. Særligt hvis du sørger for at lægge et tæppe eller legetøj i transportkassen, som du ved, at dit kæledyr er glad for. Lugten af noget hjemmevant kan få dit kæledyr til at føle sig bedre tilpas, da den forbinder dette med sikkerhed og velvære.

Hvis du eksempelvis ejer en stor hund og derfor ikke har mulighed for at benytte dig af en transportkasse, så kan du med fordel give din hund masser af tid og mulighed for at snuse til de forskellige dufte i dyreklinikken. På den måde undgår du, at din hund føler sig presset af situationen. Du bør prøve at forbedre oplevelsen i venteværelset ved hjælp af ros og godbidder, så din hund kommer til at forbinde dyrlægebesøget med noget mere positivt.

Forebyg stress i konsultationsrummet

Det er først og fremmest vigtigt, at du som ejer, taler i et normalt toneleje til dit kæledyr, og virker glad og ubekymret. Dit kæledyr vil uden tvivl kun blive mere nervøs, hvis du begynder at virke usikker. Derudover bør du lade din hund få lov til at snuse lidt rundt inde i selve konsultationsrummet og hilse på dyrlægen inden, at den kommer op på det bord, hvor undersøgelsen skal foregå. I løbet af undersøgelsen er det vigtigt at rose dit kæledyr, når det opfører sig pænt og finder sig i berøring. Omvendt skal du ignorere dyret, hvis dets adfærd ikke er tilfredsstillende. Ved at rose dyret, når det står uroligt eller virker nervøs, risikerer du, at dit kæledyr kommer til at forbinde denne uhensigtsmæssige adfærd med noget positivt.

Hvis du oplever, at dit kæledyr har svært ved at gå til dyrelæge, kan du opsøge din private dyreklinik i København for at få flere gode råd om, hvordan du bedst muligt håndterer dette problem.

 

Lindevang Dyreklinik

Peter Bangs Vej 40

2000 Frederiksberg

36 31 31 37